fredag den 30. marts 2012

Mættende madbrød/flutes

Det er altid rart at have nogle gode madbrød eller flutes i fryseren til at suplere et måltid med.
Disse grove brød indeholder:
125 g rugmel
125 g grahamsmel
4 dl vand
2 dl kærnemælk
50 g gær
1 tsk sukker
400 g hvedemel
½ tsk salt
Vandet koges og overhældes rugmel og grahamsmel og det står et par timer.
Samtidigt kan man jo lige tage gæren ud af køleskabet så det ikke er så koldt.
Kærnemælken lunes og gæren opløses heri sammen med sukkeret. Sukker er med til at opløse gær.
Det hele røres sammen med de sidste ting. Dejen bliver godt klistret.
Hæver en times tid, formes til ca 9 mellem store flutes, og efterhæver 30 min.
Bages ved 200 gr i 22-25 min. Skal lyde hule når man banker på undersiden.

Eftertanker: Kom lige til at spise en til frokost, delt og med henholdvis hamburgeryg og ost på. Mætter lige så godt som rugbrød, god fornemmelse i maven.

Favorit morgengrød

Havregrød lavet af:
1 dl havregryn
ca 2½ dl vand
1 revet æbel
1-2 tsk koskosmel
Gryn, vand og revet æbel koges 5-7 min. Det giver en fantastisk smag, når den koger sålænge. Kokosmel røres i tilsidst imens det koger.
Serveres med lidt mælk. Velbekomme.

Eftertanker: Morgennydelse!!!!! Grøden mætter og man kan klare sig til frokost på den.

torsdag den 29. marts 2012

Spagetti med grønkål

Ketchup er til pølser og pomfritter, så pasta skal ligesom have noget andet, så her er et forslag:
200 g grønkål
Et løg
Et hvidløg
1-2 spsk frisk ost
Fuldkorn spagetti til 2 personer
Spagettien koges al dente.
Grønkålen optøes og drænes for det meste af væden.
Løg og hvidløg hakkes og svitses i olie. Grønkålen kommes i gryden og varmes godt op.
Fisk ost kommes i og varmes ligeledes.
Grønkålsblandingen blandes i spagettien og smages til med salt og peber.

Eftertanker: Foretrækker spinat, men denne gang lod jeg Tømmerens smagsløg få 1.prioritet. Jeg plejer ikke at salte ret meget, men der skal noget i for at det smager.

Anemoner i zinkpotte

Til dekorationen har jeg brugt:
En zinkpotte
Jord
Små sort hvide sten
Små grene af birk, nogle med lidt lys mos på
Lidt vindsel tråd til at snore omkring de små grene
2 små vagtel æg
Eftertanker: jeg tror små fine løg med lang stik og blomst vil være fine her også

Anemoner i stakit

Til den lille enkle dekoration er brugt:
En rektangulær skål
Små tynde elastiske gren, her birkegrene
Anemoner
Eftertanker: Anemonerne kan udskiftes efterhånden, må vist også være på kig efter andre blomster der kan passe hertil.

onsdag den 28. marts 2012

Fedtfattig oksekødstærte

Dej:
50 g grahamsmel
100 g hvedemel
2 tsk bagepulver
100 g magerkvark
3 spsk mælk
salt
Alle ingredienserne blandes til en blød dej, der er meget nem at arbejde med. Udrulles og lægges i velsmurt tærte fad.
Fyld:
350 g hakket oksekød
1 stort løg ca 150 g
1 fed hvidløg
1 dåse flåede hakkede tomater
1-2 spsk soja efter smag
250 g champingnon
salt og peber
Oksekødet svitses sammen med løg og hvidløg som begge er hakket. De flåede tomater drænes for det meste af væsken og hældes ved. Soja puttes i, og det hele koger i ca 15 min, uden låg for at noget af væsken fordamper.
Champingnonen renses og skæres i skiver og steges på en pande ved høj varme, ellers væsker de.
Oksekødsblandingen og champingnon fordeles ovenpå dejen i fadet, og det hele bages i ovnen ved 200 g i ca 25 min.
Serveres med salat, evt rødbedesalat og flutes til. 

Rødbedesalat med bær, årstidens salat.

Denne salat er nem og taknemmelig, men kræver at rødbederne er kogt og afkølet i forvejen. Kan sagtens koges dagen før.

3 rødbeder, ca 400 g koges med skralden i rigeligt vand i 35 min. Når de er kogt overhældes de straks med rindende koldt vand, derefter kan skindet flåes af. Skæres i tern og afkøles helt.
75-100 g solbær eller brombær
1 stort æble skraldes og skæres i tern.
Det hele blandes og vendes med 1-2 spsk æbelcidereddike.

Kokosmuffins med vanilieis og hindbær

250 g hvedemel
60 g sukker
2½ tsk bagepulver
60 g kokosmel
2 æg
2 dl mælk
½ dl olie
Bland de tørre ting sammen, og pisk derefter de våde i en anden skål. De 2 portioner blandes.
Hæld dejen i 12 muffins forme og bag ved 190 gr i 20 min.

Eftertanker: De havde den gennemsyrede smag af kokos jeg så godt kan lide, men var derudover til kedelige bare som kage. Derimod helt perfekte til en dessert med vanilie is og lidt optøede hindbær.

Tun mousse på ananas, en lyn hurtig forrret.

Bliver af og til brugt her i huset, hvis hovedretten er lige lidt nok til antallet af hoveder der dukker op til maden. Den kan laves på et øjeblik, og ingrediencerne er noget vi som regel altid har.

En dåse tun på vand, drænes
3 spsk creme fraiche
lidt hakket rød peber, chili kan også bruges hvis man er til det stærke
lidt frossen persille
lidt citron saft
salt og peber
ananas på dåse
salat blade

Tunen røres med creme fraiche og  rød peber og persille efter behov. Smages til med citronsaft, salt og peber. Salat bladet på en tallerken og ovenpå ananas og øverst tunmoussen.

Nemmere kan det ikke være.

Blomkålssuppe med peanuts

200 g løg
2 fed hvidløg
4 tsk karry
8-900 g blomkål
1 L grønsagsboullion
olie
salt og peber
peanuts
Løg og hvidløg hakkes og svitses i olie i en gryde, tilsidst vendes karry i og svitses med.
Blomkålen plukkes i små bukket og lægges i gryden sammen med boullionen.
Det hele koger ca 15 min og blendes til en lidt tyk suppe.
Smages til med salt og peber.
Serveres med hakkede peanuts til drys, samt flutes.

Påskedekoration i lerpotte.

Til denne dekoration er brugt:
1 gammel lerpotte
1 hylebærgren med mos på
Barkstykker
Sten
3 vagtelæg
Små dunede fjer
En rest ler fra juledokorationerne, jord kan også bruges.

Leret lægges i potten og grenen sættes i.
Bunden dækkes med bark og sort-hvide sten.
Der laves en lille rede med fjerene og vagtel æg lægges i.

Snip-snap snude, så er den historie ude.

Påskekrans af troldegrene

Kransen bindes af troldegrene af hassel, bindes med mørk vindseltråd.
Øverst bundet en sløjfe af en grov strik fra en halmballe, bast eller lign. kan også bruges.
5 vagtel æg limes fast på grenene.
2 zink blomster bindes fast med vindseltråd.
Små fjer sættes ind hvor det passer.
Både vagtel æg, zink blomster og fjer kan købes ved blomsterhandleren.

mandag den 26. marts 2012

Nem Hvidkålsgryde

Fodbold entusiasten skulle lave mad og havde taget svinebryst i skiver op til at lave stegt flæsk med persillesovs. Så skulle han pludselig til fodbold, og ville så bytte maddag. Stegt flæsk, det gider jeg ikke, så istedet fandt jeg på følgende:
500 g svinebryst i skiver ( man kan også bruge svinefars)
1/3 del af et hvidkål, skæres i tern
3 store gulerødder, skæres i skiver
2 mellemstore løg, skæres i tern
1 spsk karry
2 dl vand
1 svine boullionterning
salt og peber.
Fedtet skæres fra og derefter skæres det i tern og svitses godt i en stor gryde. Karryen svitses med et øjeblik. Grønsagerne svitses med 5-10 min til hvidkålen begynder at falde lidt sammen. Så kommes vand og terning i og det koger 15-20 min til gulerødderne er så møre som man vil have dem. Smages til med salt og peber. Serveres med nogle skiver madbrød eller rugbrød i skiver.

Eftertanker: Rigtig lækkert og nemt. Der kunne godt komme mere hvidkål i, hvis det skulle strække lidt mere.

Rugbrød uden surdej

Føtex bladet MOOD i sidste udgave en op skrift på Rugbrød, som jeg synes lød nem og måtte prøves.
Min version:
250 g groftskårne rugkerne står i blød natten over
7 dl vand og 2 dl kærnemælk hældes i røreskål og 15 g gær opløses heri. Derefter 2 spsk groft salt.
150 g solsikkekerner og 2 spsk sirup blandes i. 750 g groft rugmel og 250 g hvedemel røres i, og der røres 5 min. med røremaskine, længere tid hvis det er i hånden.
Dejen står til næste dag, hældes i 2 forme, som igen står 2-3 timer.
Bages i ca 1 time og 20 min ved 180 grader, og nederst i ovnen stilles en skål med vand.
Når jeg har bagt rugbrød tager jeg det straks ud af formen. Så står det og damper af en time, derefter ruller jeg det ind i et viskestykke, når der er gået endnu en time eller 2, så lægger jeg hele pakken ind i en plastpose, og det står til næste dag. Så er det lettest at skære.
Eftertanker: Brødet er godt og blødt som jeg gerne vil have det, det kunne godt blive en favorit en tid.
                  Anemonerne er fra Tømmerens løbetur, dejligt.

onsdag den 21. marts 2012

Spicy kartofler med spinat og tomat

Efter inspiration fra Slankedoktor.dk blev min version således:
1 kg kartofler i mellem store tern
1 snack peber i tern
4 tomater i tern
1 stort rødløg i tern
3 hvidløg hakket
200 g frisk spinat
2 tsk ingefær
4 tsk gurkemeje
2 tsk frysetørret chili krydderi
2 dl boullion
salt
olie
Løget svitses i olie i stor stege eller wokgryde. Derefter kartoflerne i sammen med de tørre ting og peber og hvidløg evt mere olie. Pas på det ikke brænder på. Svitses nogle minutter. Så skal tomater og boullion i og småsimre indtil kartoflerne er møre. Den friske spinat vendes i, og den varmes bare lige op til den falder sammen. Hvis der bruges frossen spinat skal det gennem koge lidt. Smages til med salt.
Her serveret sammen med en paneret fiskefillet og gulerodssalat.



Eftertanker: Flot ser det ud med farverne. Der kunne godt være mere spinat i, og kan ikke begribe hvorfor jeg igen faldt i, og brugte ingefær på denne måde, når nu hverke Tømmeren eller jeg  ikke er så vild med det. Ellers smagte det godt, det må gentages, altså uden ingefær.

Tærte med oksekød og grønsager og carry pasta


Tærte dej:
2 dl vand
½dl olie
50 g havregryn
75 g rugmel
75 hvedemel
Fyld:
350 g okseafpil efter benene fra Tømmerens suppekogning. Brug hvad du har.
½ broccolihoved
2 gulerødder
1 løg
4 æg
3 dl A-38
150 g revet ost
2 tsk Green Carry pasta Marsala
olie
salt og peber
Dejen røres sammen, er lettere at arbejde med hvis den hviler i køleskabet en time.
Rulles ud på meldrysset bord. Lægges i ildfastfad, lidt større end et tærtefad, og bages ved 200 gr i 10 min.
Broccoli plukkes i små buketter og koges i 5 min. Hakket løg og revet gulerod svitses på pande i olie, carry pastaen røres i til sidst.
Kogt broccoli, gulerodsblanding og kød lægges på den forbagte bund.
Æg røres med A-38 og revet ost, salt og peber og hældes over fyldet, og bages videre i 35 min.

Eftertanker: Hold da op hvor blev jeg mæt at et stykke serveret sammen med jordskokker med tomater.
                  Er ikke så vild med stærke ting, men den kunne godt tåle 3 tsk carry pasta uden at blive for
                  stærk.

Jordskokker med tomat og bacon


                                              

Den nyerhvervede bog "AArstidernes Livretter" inspirede til at prøve denne ret.
Min version:
500 g jordskokker
4 tomater
150 g bacon
1 skalotteløg
2 tsk tørret timian
olie
                                                                                         
Skær bacon i tern og rist på en pande. Når de er sprøde lægges de på et stk køkkenrulle på en tallerken.
Skær jordskokker i 1 cm tykke skiver og ristet på panden i olieTilsæt skiveskåret løg og timian.
Tomaterne skæres i skiver og lægges på panden hvor de steger med de sidste 2 minutter.
Smag til med salt og pebber. Bacon lægges over.

Eftertanker. Det smagte rigtig rigtig godt. Måske skal jeg tage et fotokursus.

Rustikt forår i stuen.



Aktuel forårs dekoration med pile grene.
Til dekorationerne er brugt:
-Pile grene fra marken
-Syltetøjsglas
-Strikker fra halmballe                                                                            
-Sten fra stranden.

Strikkerne er ført et par gange rundt om glasset foroven og bundet.
Sten i bunden af glasset.
Pilegrenene samles med en strik.


Eftertanker: Skønt at høre Lærken synge under min tur efter Pilegrenene. NU er det FORÅR.

mandag den 19. marts 2012

Nem påskedekoration

Dekorationen i midten er der brugt:
-en rund glasvase med glassten i bunden
-en hyldebær gren, gerne med mos på
-nogle påskeliljer, hvis ikke hele bundet bruges, så lad resten ligge koldt og sove videre til der trænger til udskiftning i vasen
-to små keramikænder

Fyrfads dekorationerne er der brugt
-to klare fyrfad
-to kranse bundet af birkegrene

-efeu grene bundet på birkegrenene, en god ide at skylle dem dagligt så holder den sig frisk længe
-to gule påskelys

Smootie som morgenmad, frokost eller mellemmåltid

Smooties laves af hvad jeg nu lige har. Denne er lavet af
200g frosne jordbær
2 dl kærnemælk
1 banan
1 appelsin.


Laver smootie til morgenmad tilsætter jeg havregryn inden blendning, er det til frokost smuldrer jeg en god rugbrødshumbel over.