mandag den 4. marts 2013

Nem krydret suppe med hakket oksekød

Suppen er en efterligning af en suppe, jeg engang fik på en tyrkisk restuarant. Siden hen er det blevet en "tøm køleskabs ret" for jeg bruger de grønsager, jeg nu har tilrådighed i huset. I dag blev den lavet af:
500 g oksefars
2 hvidløg
1 chili, smag først på den og vurder derefter hvor meget der skal i, min chili var ikke ret stærk
ca 575 g grønsager: 3 rødløg, 1 pastinak, 3 gulerødder, 1 porre, 1 rød peber, lidt sellei, 2 jordskokker
1 dåse flåede tomater
1 spsk paprika
ca ½ L vand
olie til stegning
salt og frisk kværnet peber
Kødet svitses i olien, kun til den lige har fået farve. Alle grønsagerne skæres i små tern og kommes ned til kødet, og de svitses med i ca 5 min. De flåede tomater, vand og krydderier kommes i gryden, og det hele koges for svag varme i ca 15 min. Smag til om der skal flere krydderier i. Jeg synes den skal være lidt stærk, kun lidt, hvilket den også var i orginal udgaven på restuaranten.

Eftertanker: Som sagt en nem suppe, og populær her i familien.

1 kommentar: