tirsdag den 18. februar 2014

Kokos æblemuffins

Min gamle mor har tabt sig, så jeg ville bage nogen gode muffins til hende med ekstra kalorier i, foruden god smag. Det blev til disse lækre muffins, med sprødt låg.
11-12 muffins:
100 g smør
175 g sukker
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
40 g kokosmel
1 æg
1 stort syrligt æble
2 tsk kanel, kan udelades hvis man er kanel forskrækket
Smøret smeltes og køles lidt af. De tørre ingredienser blandes, og det afkølede smør blandes i. Ægget piskes og blandes ligeledes i. Æblet skrældes og skæres i små tern, de kommes i en lille skål, hvor de vendes med kanel, for tilsidst at blive vendt i dejen. Dejen fordeles i muffins forme, og bages ved 175 gr i ca 20-22 min. Stik en strikkepind eller lign. i, der må ikke sidde dej på pinden, for så er den ikke bagt. Dog kan det snyde lidt, hvis der følger lidt æble med pinden. Kagerne bliver lidt lysebrune.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar