mandag den 1. april 2013

Broccoli salat

Broccoli salaten her er der ikke noget nyt i, men den er rar at have i min samling, så derfor kommer den med på bloggen. Den er ret populær her i huset, også hos dem der ikke spiser så meget grønt.
Til 6-8 personer:
1 broccoli bundt ca 500 g
1 stort rødløg ca 175 g
1 dl solsikkefrø
1-1½ dl rosiner
150 g bacon i tern
2½ dl creme fraiche 9%
1 spsk balsamico
1 god spsk sukker
Broccolien brækkes i meget små buketter, og hele stokken skæres i små tern. Rødløget hakkes fint. Blandes med rosiner og solsikkekerner.
Baconen steges på en pande, og lægges til afkøling på tallerken med et stykke køkkenrulle, til at opsuge overskydende fedt.
Creme fraichen røres med balsamico og sukker. Dressingen vendes i broccoli blandingen. Baconen rører jeg først i lige inden serveringen for at bevare baconen sprød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar