mandag den 18. november 2013

Hamburgerryg i tomat med bacon porrer

Hamburgerryg kan godt være lidt kedeligt, så jeg foretrækker at tilbehøret er spændende og fuld af smag. Igår afprøvede jeg en ny måde at tilberede "ryggen" på.
Til 4-5 personer:
1 lille hamburgerryg på ca 1 kg
1 dåse flåede tomater
vand, den tomme dåse fyldes op 2 gange
2-3 løg efter størrelse, hakkes groft
knoldselleri, ca 1/4  af en knold, skæres i tern
fløde, en god slant
salt og peber
evt maizena til jævning
I en gryde hældes indholddet af en dåse flåede tomater. Den tomme dåse fyldes 2 gange med vand, så der er dobbelt så meget vand som tomater i gryden. Hamburgerryggen kommes ned i grydden og koger til den har opnået temperatur på ca  75 grader. Hvis ikke den er dækket helt, skal den vendes undervejs og kogetiden vil være lidt længere. Brug evt 2 dåser tomater og 4 dåser vand i stedet. Når kødet er kogt tages det op og dækkes godt til. I gryden kommes løg og selleri samt fløde, lad det koger godt uden låg, så det samtidigt koger lidt ind. Når grønsagerne er møre er sovsen næsten kogt ind, jævnes evt en lille smule med lidt maizena. Krydderes, pas på med saltet, for kødet afgiver en del. Kødet skæres ud, og sovsen serveres til.
Vi fik desuden kartofler og bacon porrer samt paneret stegt feta til.
Bacon porrer:
Porrerne renses og deles først i længden og deles derefter på langs. En bacon sliced skive vikles om hver porre stykke. Lægges i et fad og sættes i ovnen og dækkes med staniol. Ovnen skal være ca 200 gr. og efter ca 15 min tages staniolen af, og temperaturen skrues op på 220 gr i ca 10 min til baconen er sprød.


Eftertanker: Sovsen smagte utrolig godt, var nem at lave, og passede fint til hamburgerrygen. Jeg syntes egentlig ikke, at kødet havde fået smag af tomat. Bacon porrene var nemme og virkelig lækre. Der var et par stykker i overskud, dem varmede jeg på panden i morges sammen med min morgen omelet.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar