mandag den 21. oktober 2013

Ovnbagt kuller med bagte rødbeder og karry creme-sovs

Til 2 personer:
Ovnbagt kuller:
1 hel kuller ca 500 g
citron
smør
persille
salt og peber
Fisken rengøres, tørres af og dryppes med citronsaft og salt både udvendigt og indvendigt. Lægges på staniol. Ind i bugen lægges nogle persille stilke og et par klatter smør. Staniolen pakkes omkring fisken og den bages i ovnen i ca 40 min. ved 200-225 gr.
Bagte rødbeder:
Der beregnes ca 1 mellem stor rødbede pr person:
Rødbederne skrældes og skæres i store tern. Drysses med salt og overhældes med lidt smør. Lægges på et stort stykke bagepapir, som foldes som til flødekager, så det er lukket. Lægges i ovnen ved 225 gr. i ca 1 time.

Karry creme-sovs:
2½ dl creme fraiche 38 %, 9 % kan godt bruges, men så skal sovsen jævnes lidt
1 spsk citron saft
1 tsk god karry
salt og peber
Creme fraichen varmes i en gryde sammen med karry op til kogepunktet. Citron kommes i og varmes op. Smages til med salt og peber.
Denne sovs er også rigtig god til laks, og nemmere sovs findes vist ikke.

Vi fik desuden let steget porrer og tomater samt æble chutney til. Skønt med så mange smage i en ret. Kuller smager som torsk, men er lidt mere fast i kødet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar