mandag den 26. marts 2012

Nem Hvidkålsgryde

Fodbold entusiasten skulle lave mad og havde taget svinebryst i skiver op til at lave stegt flæsk med persillesovs. Så skulle han pludselig til fodbold, og ville så bytte maddag. Stegt flæsk, det gider jeg ikke, så istedet fandt jeg på følgende:
500 g svinebryst i skiver ( man kan også bruge svinefars)
1/3 del af et hvidkål, skæres i tern
3 store gulerødder, skæres i skiver
2 mellemstore løg, skæres i tern
1 spsk karry
2 dl vand
1 svine boullionterning
salt og peber.
Fedtet skæres fra og derefter skæres det i tern og svitses godt i en stor gryde. Karryen svitses med et øjeblik. Grønsagerne svitses med 5-10 min til hvidkålen begynder at falde lidt sammen. Så kommes vand og terning i og det koger 15-20 min til gulerødderne er så møre som man vil have dem. Smages til med salt og peber. Serveres med nogle skiver madbrød eller rugbrød i skiver.

Eftertanker: Rigtig lækkert og nemt. Der kunne godt komme mere hvidkål i, hvis det skulle strække lidt mere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar