torsdag den 12. april 2012

Gulerodsbrud med rugmel

Claus Mejers gulerodsbrud er bare rigtig gode, og smager næsten som dem vores Bager lavede engang. Da jeg ellers helst vil have grovboller, tænkte jeg at det må kunne kombineres. Her er så resultatet:
½ L vand
50 g gær
50 g sukker
½ tsk salt
75 g blødt smør
350 g rugmel
600 g hvedemel
Gæren opløses i det lunkne vand sammen med sukkeret. Salt i sammen med melet og tilsidst det bløde smør. Det giver en tung dej at røre sammen, glad for at jeg har en røremaskine.
Dejen skal nu hæve i 1 time eller lidt mere.
2 æg
150 g solsikkekerner
4 revne gulerødder
Så pisker man æggene lidt sammen, og blander det med solsikkekerner og revne gullerødder. Dejen lægges ud på bordet, og der laves en fordybning i den, hvori æggeblandingen hældes i. Efter Mejers opskrift skal man nu hele tiden sørge for at vende det rundt sådan, at sådan at ægge blandingen er indeni. Man skal skære stykker ud, og blandingen skal være inden i stadigvæk. Har prøvet flere gange, ender altid med at jeg bare ælter det rundt. Det er noget værre grat, men det bliver godt. Jeg fik denne gang 21 mellemstore boller, laver dem lidt mndre end Mejer, som siger ca 16.
Nu skal de så igen hæve 1 time. Bages ca 15 min ved 220 grader.


Eftertanker: Nej hvor var de gode, det er selvfølgelig Mejers gulerodsbrud, men gode var de. Havde lige den grovhed, jeg godt kan lide, og alligevel noget af den særlige bløde konsistens, som gulerodsbruddene har.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar