torsdag den 12. april 2012

Oksekødsuppe


Tømmeren koger oksekødsuppe her i huset. En stor pose ben, skyldes og hældes i en 15 L gryde, og der fyldes op til kanten med vand. Benene skal nu koge mindst 3 timer. Der må skummes lidt fra toppen for at det ikke koger over. Benene tages op, og der er nu 7-8 L i gryden som stilles køligt til næste dag. Fedtet er nu lejret som en top på gryden. Man kan nu let tage fedt fra efter behov, vi tager nok 1/3 fra.
Den mængde suppe vi nu skal bruge koges med et par oksekødsterninger med masser af gulerødder i skiver til de er næsten møre. Så kommes porrer i skiver i, og efter 5 min skal indrømmet de færdig købte kød og mel boller i. Smages til med salt hvis nødvendigt. Nemt og godt.

Eftertanker: Benene pilles selvfølgelig for kød, det er forskelligt hvor meget der kan pilles af. Det bruger vi i tærter, eller til omvendt sammenkogt ret. D.v.s.man starter med grønsagerne, dernæst sovs og tilsidst kødet i. Det er dejligt at have sådan en pose i fryseren, så kan man hurtigt lave en ret på en dag, hvor der ikke er tid og overskud til så meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar