mandag den 9. april 2012

Saltbagt oksemørbrad med kartoffel-spinatgrating


En nem måde at tilberede oksemørbrad, og det kan ikke gå galt, den ender med at blive så mør, at den kan smelte på tungen. Vi gjorde sådan:
Oksemørbrad ca 900 g, af en kvie der har gået på græsset bag stalden. Den krydres med salt og peber og                                   brunes på en pande, drysses derefter godt med tørret dild. Bagefter pakkes den ind i                                    salt dej, lavet af:
300 g fint salt
300 g hvedemel
2 dl vand
2 spsk olie


Dejen rulles ud og mørbraden pakkes godt ind, dvs trykkes godt sammen i kanterne, og samlingen nedad.
Sættes i ovnen på 225 g i ca ½ time. Stegetermometer i, det skal vise 60-65 gr hvis man vil have den rosa. Ved 55-60 gr bliver den rød, og 65-70 bliver den gennemstegt. Vores endte på 64, og den var perfekt. Det er en god ide,  hvis den lige står og trækker et kvarter inden den skæres ud.


Kartoffel-spinat grating er lavet således (nok til 3 personer):
500 g groftrevne kartofler
1 groftrevet løg
250 g optøet hakket spinat
200 ærter
3 æg
1 dl creme fraicke 9 %
2 spsk optøet hakket persille
100 g revet ost
1 dl rasp
salt og peber
Væden trykkes ud af både de revne kartofler og den optøende spinat. Blandes i en skål, og løg, ærter og persille blandes i. Æg og cremefraiche piskes sammen med salt og peber, og røres i kartoffelblandingen.
Revet ost og raspen blandes, og halvdelen røres i kartoffelblandingen. Det hele fordeles i et ovnfast fad, og resten af osteblandinden drysses ud over fadet. I ovnen ved 200 g ca 40 min.
Da oksemørbraden skulle have ved 225 gr, gjorde vi det at kartoffel-spinat fadet fik 20 min ved 200 gr, og da oksemørbraden derefter kom ind i ovnen, hævede vi temp til 225 gr. Så tog vi bare fadet ud, da det virkede mørt, og overdækkede for at holde på varmen til serveringen. Det passede fint, og fadet var ikke blevet sveden.


Efter tanker: Vi var kun 3 til oksemørbraden, men i kødet var der nok til 5-6 personer. Det smager jo også vidunderligt koldt dagen efter.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar