søndag den 3. juni 2012

TUC iskage

Så blev den endelig prøvet, har længe planlagt at jeg skulle prøve at lave TUC kagen. At bruge salt kiks i en sød kage lyder noget specielt. Jeg fandt lidt forskellige opskrifter, min udgave lyder sådan her:
1 pakke TUC kiks
100 g hasselnødder
3 ægge hvider
2 dl sukker
1 tsk bagepulver
2 pasteuriserede æggeblommer
2 tsk vaniliesukker
2 spsk sukker
2½ dl piskefløde
50 g mørk chokolade
Hasselnødderne blendes, kiksene blendes med et øjeblik. Bagepulver røres i blandingen.
Æggehvider piskes hvidt skummende sammen med de 2 dl sukker, og vendes med kikseblandingen.
Fordeles i en springform med bagepapir, og bages i 25 min ved 175 gr. Afkøles.
Chokoladen smeltes i et vandbad, og smøres på kagebunden, i et ganske tyndt lag ud over det hele.
Fløden piskes stiv. Æggeblommerne piskes med vaniliesukker og 2 spsk sukker, og blandingen vendes i flødeskummet. Flødecremen fordeles ud over bunden, og tallerken lægges over formen, og den sættes i fryseren i nogle timer. Tages ud 1 time før servering.

Vi fik en kugle hindbæris til, det smagte godt sammen, men TUC kagen kan sagtens stå alene.

Eftertanker: Uhm den smagte godt, Tømmerens kommentar var: " det er en af de bedre du har lavet" Alle tog mere en gang. På trods af de salte kiks, så smager den overhovedet ikke af salt.

2 kommentarer:

  1. Nøj det skal prøves- hvor mange er opskriften ca. til?

    SvarSlet
  2. Det kommer lidt an på om man får noget til. En 6-8 personer vil jeg beregne den til. Jeg har lavet den flere gange siden, og den er altid et Hit. God fornøjelse.

    SvarSlet