fredag den 4. maj 2012

Suppe med krydrede oksekødsboller og asparges

Suppe er så nemt lave, og alt serveres fra en gryde, også lige et flutes op af fryseren. Her er et bud på en nem og smagfuld suppe til 2 personer:
350 g oksefars
3-4 tsk karry
2 tsk salt
2 tsk peber
2 okseboullion terninger
½-1 rød chili, alt efter hvor stærk du ønsker det
1 stort løg i tern
1-2 røde snack pebre alt efter størrelsen, i tern
1 squash i tern
3 forårsløg i tern
olie
1 L vand
1 bundt grønne asparges
Oksefarsen blandes med karry, salt og peber. Med hænderne formes og trilles små valnøddestore boller, som koges i 1L vand med boullion terningerne. Skal blot koge i få min til de når op til overfladen. Bollerne tages op, gem kogevandet. I en anden gryde svitses i olie først løg i tern, dernæst kommes forårsløg, chili, rød peber og squash i gryden og svites med. Kogevandet hældes over grønsagerne og det koger 5-10 indtil squashen er som du vil have den. Den grove bund af aspargesene brækkes af og kasseres De skæres i 3 dele. Aspargesene kommes i gryden sammen med kødbollerne og koges med i 1 minut. Voila, suppen er færdig.

Eftertanker: Jeg kom kun ½ chili i suppen, jeg er ikke til meget stærke ting. Det passede lige til mine og Tømmerens smagsløg. Når jeg laver kødsuppe af fars svitser jeg somregel kødet, men denne variant er rigtig god.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar