mandag den 28. maj 2012

Kartofler med grønsager på grillen, 2 metoder.

1. metode, den langsomme:
Vi har ofte en hel steg på grillen, og sådan en steger jo længe. Det giver mulighed for at have et fad med kartofler også, de skal have ½-1 time alt efter størrelse af kartofler og grønsager og efter varmen på grillen.
Denne gang bestød fadet af:
kartofler
gulerødder
squash
rød peber
bladselleri
hvidløg
broccoli buketter
rødløg
olie
friske krydderurter: persille, basilikun og mynte ( man kan også bruge tørrede)
salt
Grønsagerne rengøres og skæres i tern. Lægges i et fad, jeg har en gammel bradpande, der kun bruges til grillen. Man kan også bruge en staniol bakke. Olie hældes i fadet så grønsagerne er vædet, men ikke sejler i olie. Krydderurter klippes groft og fordeles over.
Fadet sættes i kuglegrillen på direkte eller indirekte varme, alt efter hvor der er plads, eller hvor lang tid man har til rådighed.



2. metode, den hurtige:
kartofler
grønsager efter smag og hvad man har på lager, f.eks. porre, broccoli, løg, peber, blomkål, squash, gulerødder, hvidløg, bladselleri.
olie
karry, eller efter smag
salt
Kartoflerne koges hele i ca 10 min, og deles derefter i tern. Øvrige grønsager skæres som rå i tern eller buketter. Blandes med olie og krydderi. Lægges i fad, eller i staniol pakker. I cobb grillen lægges pakkerne ned i renden ved siden af kullene. På den store kuglegrill lægges pakkerne på risten eller fadet stilles som ovenfor nævnt. Ved denne metode er stegetiden 20-30 min, og grønsagerne har lidt bid stadigvæk.


Eftertanker: Begge metoder er gode, men jeg kan rigtig godt lide at grønsagerne har lidt bid. Man kan jo veksle, alt efter hvor lang tid man har til rådighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar