fredag den 25. maj 2012

Banan is

Bypigens ismaskine der går på omgang, er kommet til mig igen efter Hestepigen har haft den. Så skal der laves is.
Banan is:
250 g modne bananer, svarer til ca 2,5 mellemstore bananer
100 g sukker
2 spsk citronsaft
75 ml fløde
250 ml sødmælk
Banan, sukker og citronsaft køres gennem blenderen, til der ingen klumper er.
Røres med fløde og mælk.
Hældes i ismaskinen ca ½ time inden den kommes i 1 L form og i fryseren. Alternativt i form med det samme, og røres igennem hver ½ time nogle gange for at undgå iskrystaller. Skal ud af fryseren 20-30 min før den kan kugles, eller skæres.

Eftertanker: det var nemt og hurtigt, det var lige før at det der tog længst tid var at hente isdelen til ismaskinen ude i den store fryser i stalden. Nu kan det lyde som om det er langt væk, det er det ikke. Fryseren står nok 15 m fra køkkenet. Isen smager også rigtig godt, og af banan uden at være vammelsød, men ville være perfekt serveret sammen med en kugle frisk syrlig is.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar