Viser opslag med etiketten Snaps. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snaps. Vis alle opslag

mandag den 20. maj 2013

Rabarber snaps

Rabarber snaps er meget nem:
150 g røde rabarber
½ L vodka eller mild snaps uden smag.
Rabarberne skæres i skiver og kommes i glas med ½ L vodka. Skal stå i 3 uger, og vendes jævnligt. Rabarberne tages fra, og den skal nu stå yderligere 3 uger, så er den drikkeklar. Man kan evt. komme lidt vanilie skal i også.
På billedet har snapsen trukket i 1 døgn, og den har allerede trukket næsten al den røde farve ud af rabarberne. Med andre snaps, har jeg erfaring med at man til sidst skal komme lidt sukker i, så er den knap så skarp i smagen.

Efter de 3 uger blev snapsen siet, og jeg hældte sukker på. Jeg syntes at den smagte af for lidt. Så kom jeg i snapsen en udtørret vanillie stang, hvor kornene var taget fra.  Efter et par uger, var den perfekt, smagte af   både rababer og vanillie.                                                                                                                           

fredag den 8. februar 2013

Æble snaps

2-3 uger før Jul påbegyndte jeg min æble snaps. I et syltetøj glas fyldte jeg en Tysk "Korn", men en anden neutral snaps eller vodka kan også bruges. Derefter usprøjtede æble både, 4-5 hele nilliker,  2 stjerne anis. Efter 2-3 dage smagte jeg på den, og syntes at smagen af stjerneanisen var overdøvende, så pillede jeg dem op, og kom istedet 2 stk hele kanel i. Efter 3 uger var det tid til at smage igen. Smagen var lidt skarp, så skal der bare lidt sukker i, har jeg lært af en snapse entuisiast. Efter igen 1-2 uger filtrede jeg det hele gennem et kaffefilter. Den smager bare rigtig fin nu, mild og krydderet uden at være kraftig. Det handler bare om at smage sig lidt frem, er min sparsomme erfaring. Man kan stadig smage stjerneanis, men den er ikke overdøvende. Jeg har fotograferet den i et solskins vindue for at vise den flotte gyldne farve.

torsdag den 5. juli 2012

Hyldeblomstsnaps og -likør + vineddike

Hyldeblomstsaften er i hus, og der er så mange hyldeblomster i år at man har lyst til at eksperimentere med flere blomster. Jeg har forsøgt mig med snaps, og min søster fortalte at hun plejer at lave likør af affaldet fra saft produktionen. Vineddiken er lavet efter HanneK´s opskrift.

Hyldeblomstsnaps:
I en vodka flaske hvor der er taget af, fyldes der op med 7-8 klaser hyldeblomster. Lidt sukker hældes i, og nogle skiver citron også. Det står en uges tid. Smag dig lidt frem. Er den for skarp i smagen, så fyld mere sukker i, det lærte jeg engang af en snaps entusiast. Med en strikkepind eller lign. fiskes blomst og citron op.
Hyldeblomstlikør ala søs:
Efter min søster opskrift tog jeg blomster affald med citron fra saftproduktionen og puttede i et syltetøjglas. Der fyldes nu op med vodka, også skal det stå til jul, så skulle det være helt likør agtig, fordi sukkeret der hænger i blomsterne, så har trukket så længe. Der er både en almindelig gulfarvet og en rød, da jeg også har lavet saft af jordbær med hyldeblomst i år.

Hyldeblomstvineddike:
Opskriften er den gode opskrift fra HanneK.

Eftertanker: Tømerens 1. feriedag blev indledt med morgenmad på sydterrassen med udsigt til have og mark, og lige en lille smags prøve på hyldeblomstsnapsen. Ren nydelse. Så jeg fandt en vodka rest mere frem, der blev sat igang til endnu en hyldeblomstsnaps.