Viser opslag med etiketten Brændenælder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brændenælder. Vis alle opslag

onsdag den 12. juni 2013

Tagliatelle med broccoli og pesto med okse kødboller til

Inspireret af Jamie Oliver lavede jeg til aften denne pasta ret med broccoli og pesto. Desuden en hjemme komponeret kødbolle opskrift. Pestoen kan man købe en færdig, men da vi har både bacillikum og brændenælder lige udenfor døren, blev det min egen pesto også.
Til 4-5 personer:

Okse kødboller:
500 g oksefars
1 æg
1 stort forårsløg
1 hvidløg
1 håndfuld frisk oregano
salt og peber
olie til stegning
Forårsløget, hvidløget og oregano hakkes fint og blandes i farsen, sammen med æg og krydderier. Kan evt stå i køleskabet og trække inden stegningen. Trilles til valnødde stoer kødboller, som steges ved god varme i olie på panden. Det tager 8-10 min.

Tagliatelle:
500 g færdig frisk tagliatelle pasta
1 broccoli hoved
1 kartoffel, kan udelades
4 spsk grøn pesto
salt
Broccoli hovedet skæres ud. D.v.s stokken skæres i små stykker, og hovedet deles i små buketter. Lægges hver for sig. Kartoflen skrældes, og snittes i meget fine skiver, evt med mandolin jern.
En stor gryde med vand bringes i kog. Pastaen og stilke stykkerne kommes i først, og koger sammen. Når der er ca 2 min tilbage af kogetiden, inden pastaen er al-dente, kommes broccoli buketterne og kartoffel skiverne i. Når det er færdig kogt hældes det hele i en sigte, så vandet hældes fra. Kommes tilbage i gryden, hvor det blandes med pestoen.


Eftertanker: Det var en fin måde at servere frisk pasta, som jo kræver lidt sovs eller væde med smag. Kødbollerne smagte hammergodt. De kan også bruge i tomat sovs f.eks.

mandag den 20. maj 2013

Havregrød med mælkebøtte og havregrød med brændenælde og blåbær

Når jeg laver havregrød, river jeg som regel et æble som koger med. Det giver smag og sødme, og sukker er unødvendigt. Engang imellem skal det bare være anderledes. Her er 2 nye varianter, som heller ikke behøver ekstra sukker.
Havregrød med mælkebøtte til 1 portion:
1 dl havregryn
ca 1 1/4 dl vand
ca 10 mælkebøtte blomster
lidt salt
Mælkebøtte blomsterne befries for den grønne krave, så det kun er de gule kronblade. Kommes i gryde, sammen med resten af ingredienserne. Koges ca 5 min. Jeg koger det lidt længere, end havregrynene bare er kogt ud, det giver bedre smag. Den blev svag gul, kan vist ikke ses på billedet.

Havregrød med brændenælde og blåbær til 2 personer:
2 dl havregryn
ca 4,5 dl vand
ca 20 topskud af brændenælder
1 lille håndfuld frosne blåbær
lidt salt
Brændenælderne skylles godt, og med en saks klippes ned i skålen, så de findeles. Kommes i gryden sammn med havregryn og vand og salt. Koger nogle min. De frosne blåbær kommes i gryden, og koger med et par min.

fredag den 10. maj 2013

Brændenælde pesto

Frisk pasta kræver noget væde, enten sovs eller pesto. Da brændenælderne er rigtig gode lige nu, har jeg forsøgt mig med brændenælde pesto. Denne portion passer til 500 g frisk pasta.
100 g brændenælder, små friske skud eller topskud uden grove stilke
3/4 dl olie
saften af ½ citron
1 fed hvidløg
salt
lidt parmesan ost
Brændenælder skylles godt og afdryppes. Kommes i blender med resten af ingredienserne, og blendes helt findelt. Vendes i den kogte pasta.

Eftertanker: Det fungerede fint som pesto, det smagte bare ikke af så meget som jeg havde forventet. Vi fik det sammen med stegte kyllingelår og salat, og det passede godt sammen.
Jeg har senere lavet en pesto af halvt brændenælde, 1/4 persille og 1/4 basilikum. Den var god, og smagte af meget mere.

onsdag den 8. maj 2013

Brændenældesuppe med kartofler

Brændenælder er meget, meget sunde, på www.dr.dk kan man se en udsendelses række der hedder "Urt" En af udsendelserne handler om brændenælder. Det er ikke kun helsekost entusiaster der taler varmt for den, men videnskabelige undersøgelser viser det også. Her er en mulighed for at bruge "krudtet"/"ukrudtet"
3 personer:
400 g kartofler
2 mellemstore løg
2 fed hvidløg
150 g brændenælde, nye skud eller topskud befriet for grove stilke
7,5 dl  vand, evt +1-2 dl
2 grønsagsboullion terninger
1 dl fløde
salt og peber
Kartoflerne skrældes og skæres i tern. Løgene skrældes og skæres i både. Hvidløgene pilles. Alle 3 ting kommes i en gryde sammen med boullion terningerne og 7,5 dl vand. Koges til kartoflerne er meget møre, ca 20 min. tror jeg. Brændenælderne skylles godt, og kommes ved og koges med ca. 5 min. Indholdet blendes, der suppleres evt med lidt mere vand. Fløden kommes ved, og det hele koges op. Smages til med salt og peber.

Eftertanker: Det smagte dejligt, men vi manglede lige det stegte bacon i tern vi tit plejer at få i grønsagssupper. Et godt grov flutes hører også til.

lørdag den 4. maj 2013

Kartoffel klatkager med brændenælder og krydderurte dressing

På bloggen Hverdagensbedrifter.dk fandt jeg opskriften Polske kartoffelklatkager. Da brændenælde høsten er startet fik jeg ideen til denne kobination, som jeg dog kom lidt mere æg i, end i den oprindelige opskrift på kartoffelklatkager. Brændenælder er meget sunde, se indekset under min opskrift på brændenældebrød.
Til 2 personer:
650 g kartoffel
100 g brændenældeskud, man kan selvfølgelig også bare bruge lidt spinat
2 spsk mel (med top)
2 æg
salt og peber
olie til stegning
Kartoflerne skrældes og rives fint. Brændenælderne skylles og klippes med en saks ned i skålen, så de findeles. Begge dele blandes sammen med æg, mel og salt og peber. Lægges på panden i tynde klatter, der trykkes lidt sammen. Der kan steges 2-3 ad gangen på en mellem str. pande.
Serveres med creme fraiche oprørt med masser af purløg og persille.

Eftertanker: Vi fik en stegt fiskefillet og tomat til. De skal serveres, mens de er helt varme, så smager de virkelig godt. De bliver hurtigt kolde, og hvis de ligger i en stak under låg for at holde dem varme, bliver de bløde. Så man skal næsten begynde at spise, mens de sidste står og steger færdig. Man kan naturligvis også bruge spinat istedet for brændenælder.

tirsdag den 15. maj 2012

Tunfrikadeller med brændenælde og persille


2 dåser tun i vand, drænes
3 spsk (med top) creme fraiche
2 æg
1 dl havregryn
½ rødløg, hakket
brændenælde topskud, klippet (nemmest at klippe i en ramekin f.eks)
frisk persille, klippet
salt og peber
olie til stegning
Det hele blandes i en skål og sættes på køl ½-1 time. Formes til frikadeller, du brænder dig ikke, og steges på panden i olie.

Eftertanker: De smagte bare rigtig godt, og havde en dejlig skorpe. Opskriften er også god at have i samlingen, til en dag man har glemt at få noget op af fryseren.

tirsdag den 8. maj 2012

Farsbrød med soltørrede tomater og ukrudt

Jeg er mest til farsbrød, noget man kan bikse sammen også ind i ovnen, det der med at stå og passe en pande, nej det er ikke mig. Vi havde nogle skiver bonde skinke der skulle bruges derfor blev det sådan:
500 g flæskefars
50 g brændeælde og skvalderkål (friske skud eller topskud)
3 spsk hakkede soltørrede tomater i olie
1 spsk olie fra tomaterne
1 æg
½ dl rasp
salt og peber
5-6 skiver skinke eller bacon
2,5 dl boullion
Brændenælde og skvalderkål skylles og klippes lidt i mindre stykker, og blandes i farsen med tomater, olie, æg og rasp og krydderier.
Formes til et brød, lægges i et ildfast fad, og skinken eller bacon lægges over.
Boullionen hældes ved.
Bages ved 200 gr i 45-50 min.
Boullionen hældes fra og kan bruges til sovs.

Eftertanker: Brændenælde og skvalderkål havde ikke afgivet så meget smag som forventet, men de soltørrede tomater havde givet en rigtig god smag. Tømmeren var lidt skuffet over at skinken ikke smagte af så meget som bacon, ellers synes han det var godt. Dagen efter smagte det rigtig godt kold som pålæg, der kunne man smage det grønne meget tydeligere.

lørdag den 28. april 2012

Bagte æg med brændenælder og parmesan

Efter bogen "Den magiske nælde" af Dorte Stiboldt lavede jeg denne lille frokost ret. Kan også bruges til brunch.
To portioner:
4 æg
en lille pose nye brændenælde skud eller topskud uden grove stængler, ca 20 g (kan erstates af spinat)
olie
salt, peber og muskatnød
lidt revet parmesan
Brændenælderne skylles og koges 2-3 min, og drænes for vand.
Små flade portionsskåle smøres med olie, man også bruge f.eks en tærteform til flere portioner.
De 2 æg piskes sammen med salt, peber og muskatnød.
Brændenældene lægges i bunden af skålene, de piskede æg hældes over. Der drysses med parmesan. De 2 resterende æg slåes forsigtig ud uden de går i stykker og og hældes ned i massen, så de fremstår som hele.
Sættes i ovnen ved 170 g i 10-20 min alt efter hvor stor en flade skålen har i forhold til æggene. Hviden skal være stivnet.


Eftertanker: Mine blev ikke så fine som på billedet i bogen. Jeg glemte at drysse parmesanen på inden det hele æg kom i, så man kan ikke se den gule blomme så tydeligt. Det smagte fint, ikke af så meget synes jeg, men Tømmeren synes det var bedre end røræg.

fredag den 27. april 2012

Hjemmerørte oste

Hver år når den nye purløg dukker frem rører jeg altid en neutral friskost med masser af purløg, det smager fantastisk. I år har jeg eksperimenteret med forskeligt i ostene. Her er 3 vellykkede eksperimenter synes jeg selv:
Jeg bruger en creme smøre friskost fra Lidl, den er nem at røre. Philadelfia er også god, men mere hård, så der tager jeg lidt creme fraiche og rører i.

Purløgsost: man klipper bare purløg helt fint og rører i osten. Der skal meget i, så den bliver næsten helt grøn. Vent til næste dag med at bedømme den, den skal stå og trække smag.
Brændenældeost med rød peber. En håndfuld små friske brændenælde skud, eller små topskud, svarende til ca 5 g skylles og koges i vand ca 3 min. Drænes så meget man kan, og hakkes helt fint. Røres i 100 g ost når den er helt kold sammen med lidt meget fint hakket rød snack peber, evt en anelse salt. Bedst dagen efter.
Smøreost med mælkebøtteblomst og citron. Pil blomsten fra 3-4 mælkebøtter, der skal kun bruges det gule. Puttes i blender sammen med 100 g smøreost og fint reven skal af ca 1/4 oko-citron, evt en anelse salt. Blendes og spises med stor nydelse dagen efter.

Eftertanker: Jeg vil helt sikkert eksperimentere videre med smøreost, det er sjovt og gør jo morgenmaden til en nydelse af smagsoplevelser. Jo også godt på knækbrød til et lille mellemmåltid.

fredag den 20. april 2012

Flettet madbrød med brændenælde og skvalderkål





2 stk
50 g gær
6 dl vand
½ dl olie
2 tsk sukker
1 tsk salt
150 g fuldkornshvedemel
100g grahamsmel
300 g durumhvedemel
ca 450 g hvedemel
2 dl finthakket/klippet brændenælde, nye skud uden stilke
2 dl finthakket/klippet skvalderkål, nye skud uden stilke

Gæren opløses i lunken vand sammen med sukkeret. Olie og salt og mel røres i, der røres/æltes godt i nogle minutter. Hæver i godt ½ time. Dejen deles nu i 6 ligestore dele. De 2 æltes med skvalderkål, de 2 med brændenælde og de sidste 2 forbliver neutrale. Alle dejklumperne stilles nu til lange pølse, længere end bagepladen på den lange led. Nu skal der flettes 2 brød, det neutrale lægges i midten med en af hver af de andre på siderne. Flet brødet og læg det forsigtigt over på bagepladen. Bages ved 220 gr alm. ovn i ca 25 min.

Eftertanker: 2 flotte brød blev der ud af det, det ene må vist med til "julefrokost" på søndag. Måske skal der lidt mere fuldkornsmel i næste gang, men durummelet giver en rigtig dejlig blød konsistens.

onsdag den 18. april 2012

Perlebyg salat med brændenælde og blomkål


250 g perlebyg
70 g frisk nye brændenælde skud og blade uden grove stilke
200 g blomkål
100 tørrede tranebær
1 rød snack peber
3 forårsløg
Perlebyggen koger aldente. På posen stod der 45 min, jeg gav dem 30, det passede.
Brændenælde skuddene skylles og hakkes eller klippes i mindre stykker, de behøver ikke at være helt findelte. Lettest at klippe ned i en skål. De koges med sammen med perlebyggen de sidste 5 min. Vandet hældes fra og det afkøles.

Blomkålen brækkes i helt små bukketter, og stilken skæres i tern. Den overhældes med kogende vand og står i ca 10 min. Vandet hældes fra og de afkøles.
Peber og forårsløg snittes og vendes i perlebyggen og blomkålen. Stilles koldt, den vinder ved at stå og trække lidt. Perlebyggen neutralisere smagen for det andet for meget, hvis ikke den er helt kold.

Eftertanker: Efter at vi har indført 1 bil princippet bliver der stort set kun handlet en gang om ugen, og det er sidst på ugen nu. Derfor har jeg lidt måttet bruge det i salaten vi havde, men jeg synes faktisk at det passer godt sammen. De syrlige tranebær giver en rigtig god smag til den neutrale perlebyg og brændenælde.

Grahamsboller med brændenælde

Inspireret af bogen "Spis dit ukrudt" af Anemette Olsen kom min opskrift til at se således ud:
4 dl urtethe (jeg brugte grøn the med kvæder)
20 g gær
1 tsk salt
1 dl fint hakkede friske brændenælde skud
ca 275 g grahamsmel
ca 275 g hvedemel
50 g hørfrø
Gæren opløses i den afkølede the, fingerlunt.
Brændenælderne hakkes fint, nemmest hvis du putter dem i en kop eller ramekin hvor du klipper dem fint med en saks. Melet blandes i sammen med ørige ingredienser og røremaskinen kører nogle min. Hæver tildækket ½ time, formes til boller, jeg fik 14 stk mindre boller. Efterhæver ½ time og bages 18-20 min ved 200 gr.

Eftertanker: De var rigtig gode, grahamsmel smager godt, men der kunne godt have været det dobbelte brændenælder i uden det havde gjort noget.

Groft brændenældebrød, og hvorfor man skal spise brændenælder


Brændenælder er meget sunde, se her en sammeligning med Spinat (pr 100g):
                                                        Brændenælder                                      Spinat
protein                                                  5,9g                                                   2,6g
kulhydrat                                               1,3g                                                   3,7g
kalium                                                   670mg                                               449mg
calcium                                                  594mg                                              130mg
jern                                                       10mg                                                 4,5mg
vitamin A                                               800mg                                               733mg
vitamin C                                               175mg                                                54mg
Og det er jo ikke fordi spinat ikke er sundt, for det er det.
Kilde: "Den magiske nælde" af Dorthe Stiboldt hvor også inspiration til dette brød er fra.

1 L (stoppet) friske små brældenælde skud uden grove stilke, det var lige 100 g
50 g gær
6 dl lunken vand
3 spsk olie
1 tsk salt
400 g hvedemel
2oo g groft speltmel
1 dl solsikkefrø
½ dl hørfrø
1 spsk honning
Brændenælderne skyldes og koges i 3 min. Drænes kraftigt for vandet og hakkes. Gæren opløses i det fingerlune vand. Olie og frø blandes i sammen med mel og røres i røremaskinen i 5 min. Hæver overdækket i ½ time. Æltes og fyldes i 1½ form og efterhæver ½ time. Bages ved 200 gr i ca 40 min, de sidste 5-10 min uden form.


Eftertanker: Smagen var fantastisk, men skær ikke i det for tidligt, brødet skal nå at sætte sig. Hesteentusiasten kiggede op fra eksamenslæsningen og udbrød " hold k... det smager godt, så hun tog en skive mere med spegepølse på.