Naturligvis fordi jeg er opvokset i naturen og lever i naturen, og elsker at lave mad af sunde naturlige råvarer og lave enkle dekorationer af ting fra naturen.
Viser opslag med etiketten Stegeso. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stegeso. Vis alle opslag
mandag den 28. oktober 2013
Kotteletter med tomatsovs i stegso
Alle børn kom hjem igår til familie spille hygge og lidt mad. Det blev til et spil "cranium" med masser af grin. Vi startede med at spille, og inden de kom var stegesoen sat i ovnen, og råkosten lavet, så det var kun risene der skulle laves lige inden vi skulle spise. Det gør heller ikke noget at tiden ikke overholdes, sådan et fad bliver bare bedre af at stå endnu en halv time i ovnen, mens spillet spilles færdigt.
Til 8 personer:
10 store kotteletter
lidt grill marinade, eller hjemmerørt af f.eks.olie, paprika, tomatpure, salt og peber
olie til stegning
1 pakke sliced bacon
2 dåser flåede tomater
3-4 rødløg
1 god håndfuld bredbladet persille
1½-2 dl cremefine madlavningsfløde
kartoffelmos pulver
salt og peber
Kottelletterne lægges i en pose med marinade gerne et par timer. Brunes let i en pande, og lægges til side. Baconen skæres i mindre stykker og svitses let.
De flåede tomater hakkes lidt og blandes med fløde, groft hakkede løg, groft hakket persille og salt og peber.
Keramik stegesoen ligger i blød i vand i mindst 10 min inden den sættes ind i en kold ovn.
Sovse blandingen, kotteletterne og baconen lægges lagvis i stegesoen, start og slut med sovs. Sættes i kold ovn som sættes til 175 gr i mindst 1½ time, men jeg gav den 2½ timer. 5-10 min før man er klar til at spise drysses der kartoffelmos pulver ned i sovsen i fadet og rører lidt rundt. Jeg tror jeg brugte godt en halv pose. Start med lidt, og kig til det 5 min efter. Hvis ikke sovsen er tyk nok, så mere i og giv det 5 min mere.
Eftertanker: Kødet var så mørt at det kunne tygges med øjen brynene. Jeg synes tomatsovs får en lidt mildere smag, når der kommer fløde eller mælk i, det kan jeg godt lide. Persillen og baconen gav begge en god smag til sovsen også.Vi fik råkost af blomkål med citron og persille, gulerods råkost samt ris til.
tirsdag den 3. september 2013
Kotteletter i stegeso med græskar og æble og kokossovs
Jeg har fornylig fået en keramisk stegeso, har tidligere bare brugt min støbejernsgryde, som jo også er god. Men "dyret" altså soen skal jo afprøves på forskellig vis. Inspireret af Karry kotteletter af "Noget i ovnen hos bagenørden" kombineret med et stort græskar i køleskabet jeg skulle have brugt noget af, blev det til denne ret til 4 personer:
4 kotteletter
1-2 tsk karry alt efter styrke
olie til marinering
500 g græskar
3 mindre løg eller 1 stort
1 æble
3,5 dl vand
1 svineboullion terning
1 lille dåse kokosmælk (165 g)
salt og peber
ca 30 g kartoffelmos pulver
I en plastpose kommes olie blandet med karry og lidt salt. Kotteletterne lægges i posen og marineres gerne nogle timer, hvis du har tiden til det.
Græskar skæres i grove tern, æble og løg hakkes groft, og alle tre ting blandes og lægges i bunden af stegesoen. Kotteletterne brunes i marinaden på panden på begge sider. De lægges over grønsagerne i stegesoen. Resten af marinaden på panden overhældes med boullion og kokosmælk og koger lige op. Tilsidst drysses kartoffelmos pulveret sammen med salt og peber, skal ikke koge igen. Sovsen hældes over i fadet, som sættes ind i kold ovn på 200 gr. Mit fad stod i 2 timer, men så længe behøver det ikke at have. Det passede bare med, at jeg skulle ud at ride en tur. Det er fordelen ved simremad, at det gør ikke noget at det får lidt ekstra tid.
Vi fik ris og salat til.

Eftertanker: Det smagte rigtig godt, æblet gav lidt syrlighed til det søde kokos og kød. Tipset med kartoffelmos pulver var rigtig smart, for det jævner, så det bliver en fin sovs istedet for "sjap"
onsdag den 26. juni 2013
Kylling i stegeso med hylleblomst og citron, serveret med rabarberkompot
Jeg har en støbejerns gryde der kan gå i ovnen incl. låg. Heri kan laves et godt aftensmåltid, der kræver meget lidt arbejdstid, men lang tilberedningstid.
Til 4 personer:
1 god hel kylling
1 kg kartofler
5-6 gulerødder
2 hele løg
2-3 hvidløg
1 dl hønse boullion
1 dl hvidvin, kan erstattes af bouillon
½ øko citron, dvs ubehandlet
4-5 klaser hyldeblomst
krydderurter, jeg brugte citronmelisse, timian og rosmarin
salt og friskkværnet peber
Grønsager rengøres og kan deles, men behøver ikke. De lægges i bunden af gryden. Bruger du en Rømertopf, skal den først lægges i blød i vand før brug. Kyllingen rengøres og drysses indeni med salt og peber. Jeg foretrækker en mager kylling til denne ret, da fedtet løber ned over grønsagerne i gryden. Citronen skæres i skiver, og kommes ind i kyllingen, sammen med halvdelen af hyldeblomsterne og krydderurterne. Resten af hyldeblomst og krydderurter lægges over grønsagerne. Kyllingen lægges øverst. og drysses med salt. Boullion og hvidvin hældes ved. Gryden sættes i en 200 gr varm ovn i 1½- 2 timer. De sidste 10 min tages låget af, og der skrues evt op på 225 gr, for at brune kødet. Kyllingen tages op og parteres. Grønsagerne serveres som de er, de behøver ingen sovs. Væden i bunden er en god fond, som kan bruges til sovs, hvis man er til det, eller til en suppe f.eks.
Rabarberkompot:
ca 250 g rabarber
1/4 dl vand
ca 50 g sukker, afhængig af rabarber sorten
Rabarberne rengøres og skæres i mindre stykker og lægges i en gryde, sammen med sukker og vand. Koger til rabarberne er tilpas møre, måske 10 min.
Eftertanker: Kyllingen bliver fantastisk mør på denne måde, og den smagte svagt af hyldeblomst. Grønsagerne har en rigtig god smag, men kartoflerne bliver lige bløde nok. Den syrlige rabarberkompot er rigtig god til det lidt søde kød. Jeg foretrækker at lave kompotten i forvejen, og afkøle den til den er helt kold.

Abonner på:
Opslag (Atom)