Viser opslag med etiketten Æbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Æbler. Vis alle opslag

mandag den 31. marts 2014

Torsk i fad med spinat, tomat og feta


Fra "Alle tiders kogebog" blev jeg inspireret til denne ret, som jeg ændrede en del. Her er min version til ca 5 personer:
500 g torskefillet
500 g optøet spinat
1 stort løg, hakket
1 stor snack peber, skåret i små tern
olie til stegning
2 dl fløde
revet muskatnød
salt og peber
saften af ½ citron
2 store tomater
75 g feta ost (eller salattern)
salt og peber
Løg og snack peber svitses i lidt olie på en pande, kun så løgene bliver blanke. Spinaten kommes i og koges op. Fløden og muskatnød kommes ligeledes i, og koges op. smag til med salt og peber.Blandingen hældes i bunden af et stort ildfast fad. Halvdelen af fetaen smuldres over. Ovenpå lægges torskefilleten, som overdryppes med citron saft. Tomaterne skæres i skiver og lægges over fisken, og resten af fetaen smuldres over. Sættes i ovnen ved 200 gr i ca ½ time.

Eftertanker: Smagte skønt, jeg elsker spinat med muskatnød, og det giver noget smag til den neutrale torsk. Vi fik brasede kartofler, da vi havde nogle kogte kartofler i køleskabet. Desuden rødbede salat med æble og brombær. Det passede fint sammen, men kogte kartofler eller ris vil også være fint.

tirsdag den 18. februar 2014

Kokos æblemuffins

Min gamle mor har tabt sig, så jeg ville bage nogen gode muffins til hende med ekstra kalorier i, foruden god smag. Det blev til disse lækre muffins, med sprødt låg.
11-12 muffins:
100 g smør
175 g sukker
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
40 g kokosmel
1 æg
1 stort syrligt æble
2 tsk kanel, kan udelades hvis man er kanel forskrækket
Smøret smeltes og køles lidt af. De tørre ingredienser blandes, og det afkølede smør blandes i. Ægget piskes og blandes ligeledes i. Æblet skrældes og skæres i små tern, de kommes i en lille skål, hvor de vendes med kanel, for tilsidst at blive vendt i dejen. Dejen fordeles i muffins forme, og bages ved 175 gr i ca 20-22 min. Stik en strikkepind eller lign. i, der må ikke sidde dej på pinden, for så er den ikke bagt. Dog kan det snyde lidt, hvis der følger lidt æble med pinden. Kagerne bliver lidt lysebrune.

lørdag den 14. december 2013

Æblegløgg med eller uden alkohol


Æblegløgg er et skønt alternativ til den traditionelle rødvinsgløgg, og den kan laves med eller uden alkohol. jeg brugte havd jeg lige havde på lager, og resultatet var godt.
1 L ufiltreret æblejuice
2 æbler med skræld, skåret i både
1 citron, usprøjtet
1 kanelstang
5-6 hele nelliker
3 stjerneanis
1 tsk vanillie
evt hvidvin eller snaps
Citronen skralden rives, og derefter vrides saften ud. Alle ingrediencerne kommes i en gryde, som småsimrer ca ½ time. Vil man gerne have alkohol i, kan man nu supplere med enten hvidvin eller snaps. Hældes igennem en si, og serveres med rosiner og hakkede mandler.

lørdag den 30. november 2013

Gammeldags æblekage i kulhydratfattig udgave

Jeg elsker æblekage. Vi har et æbletræ med Rød Aroma æbler, som har givet rigtig mange æbler i år. Det er et spiseæble, som smager fantastisk, men de er også rigtig gode som madæbler, fordi de let koger ud. Det gode ved dem er, at man ikke behøver at tilsætte sukker, hvis man ikke kræver kagen meget sød. Jeg skrælder æblerne, skærer dem i både og koger dem uden vand og sukker, blot som de er. Desuden bruger jeg mandler og nødder og havregryn ristet i lidt honning, som er eneste søde middel overhovedet. Mere er ikke nødvendigt, for nødder og mandler er jo også lidt sødlige.
Æblekage til 6-7 personer:
ca 7 dl æblemos kogt som nævnt ovenstående, evt med lidt vanillie
1 dl havregryn
1 dl mandler
1 dl hasselnødder
1 spsk honning
2-3 dl piskefløde
evt ½-1 dl græsk yoghurt
Mandler og nødder hakkes groft og ristes på panden sammen med honning og havregryn. Lad det stå til det er afkølet, så bliver det sprødt. Æblekagen samles lige inden servering, lagvis med skiftevis æblemos og nøddeblanding. Fløden piskes og blandes med græsk yoghurt, og fordeles over æbleblandingen tilsidst. Kan evt. overdysses med spåner af mørk chokolade.

onsdag den 6. november 2013

Selleri-æblesuppe

Jeg er ikke den helt store fan af knoldselleri, men vil utrolig gerne "lære" at spise det. Det går bedst hvis det bliver godt blandet med andre grønsager. Her er det blandet med æbler og kartofler, og resultatet blev godt.
Hovedret for 2 personer:
350 g knoldselleri, skrællet vægt, skåret i tern
250 g kartoffel, skrældet vægt, skåret i tern
30 g smør
1-2 tsk karry
3/4-1 L grønsagsboullion, start med 3/4 L, man kan altid supplere op
3 æbler, skrældes og skæres i tern
1 spsk hvidvinseddike, kan udelades hvis man ikke vil have det mere syrligt.
ca 1½ dl madlavningsfløde
salt og peber
persille til drys
Selleri og kartoffel svitses i smør sammen med karry, pas på det ikke brænder på. Boullionen hældes ved, og gryden koger ca 15 min. Æble ternene kommes ved,  og gyden koger videre ca 10 min. Blendes og fløde og vineddike blandes i. Gryden bringes i kog igen et øjeblik. Smages til med salt og peber. Persille drysses på ved servering.

Eftertanker: En nydelse med knodselleri også for mig. Smagsfuld, syrligt og sødt, og mættede rigtig godt.

søndag den 27. oktober 2013

Æbletærte med figner

1-2 æbler efter størrelse
ca 50 g tørrede figner
2 dl sukker
2 dl mel
100 g smør
1 tsk bagepulver
1 tsk vanilliesukker
2 æg
De tørre ingredienser til dejen blandes i en skål. Smørret smeltes og blandes i. Æggene røres i et ad gangen. Kommes i bunden af en springform (20 cm i diameter) eller tærteform. Æblerne skrældes og skæres i lidt tynde både, og stikkes ned i dejen. Fignerene hakkes i små stykker og fordeles rundt, og stikkes ligeledes lidt ned. Bages ved 190 g i ca 30 min. Den må gerne blive lidt sprød på overfladen.

Eftertanker: Skøn tærte. Vi fik flødeskum opblandet med lidt græsk yoghurt. Der kunne måske godt have været nogle mandel stykker i, men vi har et par stykker i familien, der ikke er til nødder generelt.

mandag den 21. oktober 2013

Hyldebærsuppe med æbler

På en af mine ridestier er der en del hyldebær træer, som lige nu står med flotte modne bær. Jeg havde taget en 4 Liters frysepose med på ridetur i sidste uge, så Funi fik et hvil, hvor han kunne græsse lidt, mens jeg fyldte posen. Han troede nu godt nok, at han også skulle plukke hyldebær, men han blev forvist til græsset istedet. Bærene fra et enkelt træ fyldte hele posen.
Til 4 personer:
750 g hyldebær ribbet vægt, det svarer til det der kan være i en 4 L pose når de har stilke på
ca 1,25 L vand
1½-2 dl sukker
2 æbler, gerne madæbler
evt. 2 -3 æbler til fyld (gerne spiseæbler)
kartoffelmel
Bærrene ribbes, hvilket er nemmest med en gaffel. Sæt dig ned og se TV-avisen imens, så bliver det til hygge arbejde istedet for træls arbejde. Skylles, og kommes i en gryde med vand, sukker og de 2 madæbler, der er skrældet og skåret i både. Koger 15 min, dette kræves for at giftstoffet er fordrevet helt. Nu sies bærene fra, og saften kommes tilbage i gryden. Hvis man gerne vil have æbler i som fyld, kan man koge æblebåde med nu. Her er det en fordel ikke at bruge madæbler, for de koger ud med det samme. Spiseæbler holder strukturen længere under kogning. Når æblebådene er så møre som du vil have dem, er det tid at jævne suppen ganske lidt med lidt kartoffelmel oprørt i en lille smule vand.
Serveres varm med knuste tvebakker.

Eftertanker: Hyldebærsuppe for mig er ren nostalgi, for det fik vi ofte efterår og vinter i mit barndomshjem. Jeg er opvokset i skoven, og min Mor brugte i høj grad skovens ressourcer i madlavningen. Så kære lille Mor, dette indlæg er til ære for dig.

lørdag den 12. oktober 2013

Æblechutney med rosiner, kanel og muskatnød

 De fleste opskrifter på æblechutney er med chilie og ingefær, men det er jeg ikke så vild med. "Annemad" havde en opskrift med kanel og kardemomme, som i min version blev til kanel og muskatnød. Her er så min version:
ca 650 g æbler
3 mindre løg
olie
1½-2 dl æblecidereddike
100 g rosiner
150-200 g brun rørsukker
3 kanelstænger
1 tsk stødt muskatnød
Løgene hakkes fint. Æblerne skæres i fine både, uden kernehus og med eller uden skræld. Løgene steges glasklare i olien i en gryde, æblerne kommes ved og steger lidt med. Resten af ingrediencerne kommes ved og småkoger til det har en passende konsistens. Det afhænger også af æblesorten. Jeg brugte kun 1½ dl æblecidereddike, da det var syrlige spiseæbler, og kun 150 g rørsukker fordi jeg ikke ville have det for sødt. Begge dele kan man supplere op med, når det har kogt en passende tid. Den skal have både en syrlig og sød smag. Du kan evt. også komme lidt salt i. Kommes på skoldede glas, der er skyllet i lidt alkohol, f.eks gin som jeg brugte. Jeg kom det på mindre glas, for når glasset er åbnet, er holdbarheden kortere. Jeg kom 1 kanelstang i hver glas. 
Eftertanker: Smager godt som tilbehør til både kød og fisk. Vi fik det til aften sammen med rødspættefilleter og græskar-kartoffelgrating. Det var helt vildt godt, da det gav syre til den forholdsvis søde græskargratin, og en rigtig god kombination til fisken.

søndag den 15. september 2013

Blomme -æble marmelade med kanel og ingefær.


Efteråret er en dejlig tid hvad angår råvarer. Nu er det blommer og æbler bl.a. som haven byder på. Den her opskrift har jeg lavet en del år i lidt forskellige variationer. Det er oprindelig en opskrift fra "den grønne syltebog" som jeg har haft i mindst 25 år. Istedet for blommer bruger jeg som regel nogle store røde mirabeller vi har i haven, de smager næsten som blommer. Dem er der bare ikke så mange af i år, også lidt fordi de blev beskåret i vinter. Derfor har jeg brugt både røde mirabeller og blommer fra vores nyere blommetræ, der endnu ikke giver så meget. Den grønne syltebog skriver man skal male frugten gennem en kødhakker, det har jeg nu heller aldrig gjort. Jeg blender istedet til sidst, da skralden fra både æbler og blommer er kogt med. Blomme skrald er ikke så rar at tygge i, når den er kogt.

ca 500 g æbler
ca 250 g blommer og/eller røde mirabeller
½ dl vand
3 spsk frisk citron + lidt ekstra til vandet æblerne opbevares i
ca 125 g sukker
ca 2 tsk kanel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk rød melatin
Kernehuset fjernes fra æblerne, og de skæres i mindre stykker. Skralden forbliver på, hvis den er pæn. I skralden sidder de fleste vitaminer. Kommes i vand blandet med lidt citron saft, indtil de kommes i gryden. Så undgår du at de bliver brune. Blommerne udstenes og skæres i tern. Frugten kommes i en gryde med vand og citronsaft og koger ca 10 min. De 100 g sukker blandes i, og koges med endnu i 10 min. Blendes til helt ensartet konsistens, og bringes i kog igen. De resterende 25 g sukker blandes med kanel, ingefær og melatin, som røres i den kogende frugt. Hældes på rene atamon skyllede glas.

Eftertanker: Denne marmelade er absolut en af mine farvoritter, bl.a. fordi jeg elsker kanel, men også fordi sammensætningen er rigtig god. Smagen kan dog variere, afhængig af hvilke æbler og blommer man bruger. Jeg har her brugt et spiseæble, som knap er modent. Sukker mængden kan også variere alt efter frugttype.

Æble - abrikos marmelade

Æbler er er dejlig frugt og kan varieres i det uendelige. Ren æblemarmelade er lidt kedeligt, men kan jo suppleres på forskelligvis. Variationen her med abrikos er det 1. gang jeg har lavet, og det er en "gemmer" for den blev ganske god. Gode venner har været med posevis af æbler til hestene, spiseæbler der knap er moden, men de kan sagtens bruges til menneskeføde også.
Til 3 glas af forskellig størelse:
750 g æbler, istandgjort var der 500 g
200 g tørrede bløde abrikoser
ca 1,5 dl vand
ca 200 g sukker, afhængig af æblesort og hvor sød man vil have den. Man kan godt smage sødmen mens    den er varm.
1 tsk rød melatin
Æblerne skrældes og skæres i både. En god ide at komme dem i vand med citron indtil de kommer i gryden, så når de ikke at blive brune.

Abrikoserne jeg brugte var meget bløde, bruger man nogle der er mere tørre i det, kan det være en fordel at lægge dem i blød i op til 1 døgn inden brug. De bløde abrikoser hakkes fint, og kommes i gryden sammen med æblerne, vandet og det meste af sukkeret. Koger 20-30 min alt efter hvor udkogt man vil have det. Evt. supplere med lidt mere vand. Jeg kan godt lide, at der stadig er lidt struktur på marmeladen. Tilsidst blandes Melatin med det sidste sukker og røres i mens det koger. Hældes på rene evt. atamon skyllede glas.

Jeg kan som sagt godt lide lidt struktur på marmeladen, hvis man ikke ønsker det kan marmeladen også blendes.
Eftertanker: Dejlig tilpas smag af abrikos, en god variant, der tåler gentagelse.

tirsdag den 3. september 2013

Kotteletter i stegeso med græskar og æble og kokossovs



Jeg har fornylig fået en keramisk stegeso, har tidligere bare brugt min støbejernsgryde, som jo også er god. Men "dyret" altså soen skal jo afprøves på forskellig vis. Inspireret af  Karry kotteletter af "Noget i ovnen hos bagenørden" kombineret med et stort græskar i køleskabet jeg skulle have brugt noget af, blev det til denne ret til 4 personer:
4 kotteletter
1-2 tsk karry alt efter styrke
olie til marinering
500 g græskar
3 mindre løg eller 1 stort
1 æble
3,5 dl vand
1 svineboullion terning
1 lille dåse kokosmælk (165 g)
salt og peber
ca 30 g kartoffelmos pulver
I en plastpose kommes olie blandet med karry og lidt salt. Kotteletterne lægges i posen og marineres gerne nogle timer, hvis du har tiden til det.
Græskar skæres i grove tern, æble og løg hakkes groft, og alle tre ting blandes og lægges i bunden af  stegesoen. Kotteletterne brunes i marinaden på panden på begge sider. De lægges over grønsagerne i stegesoen. Resten af marinaden på panden overhældes med boullion og kokosmælk og koger lige op. Tilsidst drysses kartoffelmos pulveret sammen med salt og peber, skal ikke koge igen. Sovsen hældes over i fadet, som sættes ind i kold ovn på 200 gr. Mit fad stod i 2 timer, men så længe behøver det ikke at have. Det passede bare med, at jeg skulle ud at ride en tur. Det er fordelen ved simremad, at det gør ikke noget at det får lidt ekstra tid.
Vi fik ris og salat til.

Eftertanker: Det smagte rigtig godt, æblet gav lidt syrlighed til det søde kokos og kød. Tipset med kartoffelmos pulver var rigtig smart, for det jævner, så det bliver en fin sovs istedet for "sjap"



torsdag den 18. juli 2013

Kanelsnegle med banan- og æblefyld


Kanelsnegle der er sundere med reduceret fedt, det er der et bud på her, idet fyldet er lavet af banan og æble istedet for smør. De kunne godt være endnu mere fedtfattige, hvis smørret i dejen blev udskiftet med f.eks creme fraiche, men jeg kan godt lide den lidt svampede bolledej, som smørret giver, netop når det er til kanelsnegle. De er ikke helt så kage agtige, nærmest en lækker bolle med fyld, og fyldet smager også rigtig godt. De smager bedst, når de er helt afkølet.
ca 18 kanelsnegle:
Dej:
50 g gær
6 spsk vand
3 spsk sukker
3 dl letmælk
150 g grahamsmel
300 g hvedemel
50 g blødt smør
1 tsk salt
Fyld:
2-3 bananer, mosede
2 æbler, revet
1 spsk citronsaft
3 spsk brun farin
Gæren udrøres med lunken vand og sukker. Mælken lunes også lidt inden den blandes i sammen med melet og salt og det bløde smør. Æltes godt igennem, jeg lader røremaskinen køre ca 5 min. Stilles til hævning i ca 45 min.
Udrulles tyndt på meldrysset bord til en rektangel. Fyldes blandes og smøres på dejen, som så trilles sammen til en roulade. Rouladen skæres i skiver, der sættes sammen med lidt afstand i en lille bradepande med bagepapir i. Så undgår man at de flyder ud, og at fyldet forsvinder fra sneglen. Efterhæver ½ time. Pensles med æg eller mælk og bages ved 200 gr i ca 20 min. Når der er ca 5 min tilbage af bagetiden, løfter jeg bagepapir med snegle ud af bradepanden og bager dem færdige direkte på risten eller pladen i ovnen.

De var gode at have med på stranden i dag med en god kop the. Resten er frossen ned til kanotur på lørdag.

søndag den 10. februar 2013

Fastelavnsboller med creme, æble og marcipan

De sidste par år har jeg lavet fastelavnsboller af vandbakkelsesdej, og de er rigtig gode, men så i fjernsynet, at de stod og bagte rigtige fastelavnsboller med fyld, så fik jeg bare sådan en lyst. Som forsøg ville jeg prøve at putte lidt mere smag i, og valget faldt på æble og marcipan sammen med cremen. Et alternativ kunne være en klat syltetøj sammen med cremen. Må indrømme at jeg snød lidt, for jeg brugte færdig kagecreme, der bare skulle blandes med mælk.
10-12 fastelavnsboller:
25 g gær
1½ dl lunken mælk
100 g blødt smør
2 æg
50 g sukker
1 tsk vaniliesukker
75 g grahamsmel
ca 350 g hvedemel
Fyld
½ brev færdig kagecreme med tilsvarende mælk
1 æble skrældet og skåret i tern.
80-100 g marcipan
Gæren opløses i den fingerlune mælk. Resten af ingrediencerne røres i, og dejen stilles til hævning 3/4 -1 time.
Kagecremen røres og stilles koldt.
Dejen rulles tyndt ud og skæres ud i firkanter. På hver firkant lægges en klat creme, en skive marcipan og lidt æbletern. Fold enderne ind over hinanden.Vær omhyggelig med at trykke/mase dejen sammen, så den bliver helt tæt omkring fyldet. Den pæne siden vendes opad.
Efterhæver ca 20 min mens ovnen varmer op.
Bages ved 200 gr i 15-18 min. Afkøles lidt inden de pyntes med glasur og evt pynt.

Eftertanker: Det smagte rigtig dejligt med æbler blandet med cremen, derimod kunne man kun meget svagt smage marcipanen. Der kunne sagten bruges en lille klat syltetøj istedet sammen med både creme og æble, men creme og æble kan også stå alene evt mere æble i. Kan fryses.

mandag den 28. januar 2013

Smuldre æblekage med havregryn

Vi har stadig masser af dejlige Belle Boskob æbler på lager, så da der sidst var fødselsdag her i huset, var det oplagt at lave æblekage, som altid er populært.
Til et tærtefad, 4-6 personer
125 g smør
75 g hvedemel
75 g havregryn
125 g sukker
30 g mandler
5-6 æbler
evt 50-100 g bær, f.eks blåbær
2 spsk sukker
1 spsk kanel
Ikke alle her i huset er vild med at tygge i mandler og nødder, derfor starter jeg med at blende mandlerne(med den brune skræld) i foodprocessoren til de er så fine som jeg ønsker den. Derefter blandes smør, hvedemel, havregryn og sukker, og der blandes rundt, blot til det er ensartet.
Æbler skrældes evt, skæres i både og lægges i bunden af fadet. Henover drysses de 2 spsk sukker blandet med kanel. Der kan med fordel drysses lidt blåbær henover også. Dejen fordeles henover. Bages ved 200 gr i ca 30 min, og serveres lun med creme fraiche eller flødeskum.
Tip: Man kan sagtens lave det hele klar i forvejen, og stille fadet i køleskabet indtil det skal i ovnen.

mandag den 10. december 2012

Æble the

Smagte forleden dag en anderledes, men dejlig the Anne Mette havde lavet. Hun havde lavet æblesaft på saft koger. Den koncentrerede saft havde hun så bare overhældt med kogende vand. Skønt smagte det. Jeg har ikke kogt saft, men istedet laver jeg en koncenreret juice på min juicepresser.
Mit forsøg til  ca 3/4 Liter the:
6 mindre Belde Boskob madæbler
1 spsk sukker
kogende vand
Æblerne rengøres, skræld kun det der er nødvendigt. Man behøver ikke tage kernehus ud inden det kommer i juicepresseren, men det giver mindre affald at gøre det. Juicen kom jeg lige i en gryde med ca 1 spsk sukker, og gav det et opkog. Hældes på the termokanden/ thekanden. Affaldet fra juicepressen puttede jeg i en lille si, satte den over kanden og hældte kogende vand igennem, så affaldet også var med til at give smag.

Eftertanker: Min udgave smagte også fint, dog kan bælde boskop godt give lidt bitterhed med den lidt stærke skræld. Man kan jo skrælde æblet, men det er jo i skralden de fleste vitaminer sidder. Skraldens smag af forskellige æbler er også meget forskellig synes jeg. Jeg havde overvejet, om jeg skulle komme citron i, også for at theen ikke skulle blive brun. Det blev den ikke, det korte opkog var åbenbart nok til at undgå dette.
Man kan sikkert også bruge en koncenteret færdigkøbt juice.

onsdag den 5. december 2012

Kryddersild med æble-peberrodssalat

Vi har i forrige weekend til julefrokost-weekendophold på Schur Konferencecenter og fik rigtig dejlig mad. Det var julefrokostretterne med moderne islæt. Bl.a var der kryddersild med æble-peberrodssalat, som smagte skønt. Jeg er ikke så vild med en skarp smag af peberrod, men det smagte kun svagt at peberrod, derfor var den god, og rigtig god samman med æblesmagen. Har derfor forsøgt at efterligne opskriften.
Æble-peberrodssalat:
150 g creme fraiche, jeg brugte 9 %
ca 125 g syrligt æble i tern, skaldet vægt
1 spsk citron saft
10 g revet peberrod, for fremtiden kun 5 g
salt og frisk kværnet peber
Alle ingrediencerne blandes, stilles lidt på køl for at trække smag.
Serveres på en god kryddersild.

 

Eftertanker: Min blanding var der for meget peberrod i efter både min og Tømmerens smag, ellers havde jeg ramt blandingen godt. Jeg vil kun komme halvdelen i for fremtiden. Det er smag og behag, hvor meget det skal smage af peberrod. Men æble og peberrod er rigtige gode sammen.
 
 
 
 

tirsdag den 4. december 2012

Oksetværreb med æble-løgsovs


Oksetværreb er bedst som simremad, da det skal koge længe for at blive mørt, men tilgengæld er så også rigtig godt, og den reelle arbejdstid er kort. Forleden prøvede jeg en ny version med æble-løgsovs.
Kød til 5-7 personer:
2,2 kg oksetværreb
2 store løg
2 hvidløg
2-2½ L boullion
salt og frisk kværnet peber
smør
Kødet brunes i smør på alle sider. Løg skæres i både og hvidløg hakkes let og kommes ned i gryden og svitses med et øjeblik. Kødet dækkes af vand +boullion terninger. Salt og peber ved. Små simrer ca 2½ time eller til benene let slipper kødet.


Æble-løgsovs til 4 personer:
2 syrlige æbler
1 dl fond fra ovenstående gryde
løgene fra ovenstående gryde
ca 1½ dl vand
salt og frisk kværnet peber
Æblerne skrældes og skæres i både og koges møre med fond fra gryden. Løgstykkerne fiskes op fra kødgryden, og der suppleres med først 1 dl vand. Blendes og gives et opkog. Smag til med salt og peber og evt mere vand, smag til hvor stærk du vil have sovsen.

I bedste stop madspild stil gemmes resten af den gode fond til suppe eller fond til sovs. Frys evt i afmålte portioner alt efter, hvad det skal bruges til. Jeg har selv planlagt en løgsuppe en af de nærmeste dage.

Eftertanker: Dejligt mørt som simremad skal være,og skøn sovs. Jeg er normalt ikke den store sovse spiser, men sådan en sovs gør kogte kartofler til noget særligt.

torsdag den 1. november 2012

Hvad kan man bruge alle de æbler til?

Jeg er rigtig glad for æbler i madlavningen og til bagning, og lige nu er det høj sæson for denne dejlige frugt. Jeg har lavet en ny etikette, så er det bare at gå ind på "æbler", så vil du få en række forslag.
GO` Æble appetit

tirsdag den 30. oktober 2012

Æblemarmelade med citron og vanilie

Gode venner er kommet med posevis af nedfalds æbler til hestene, men når de skrældes, er de fine nok til menneske mad også. Så derfor er produktionen af bl.a. æblemarmelade sat igang. Her har jeg puttet citron i, det giver en fin farve istedet for den kedelige brune, som det ellers bliver. Citronen giver også en syrlig friskhed.
3 mindre glas:
500 g skrællede æbler i både
1 citron
½ dl vand
200 g sukker
2 tsk vanilie
2 tsk rød melatin
Skralden af citronen skæres fra, det hvide skal helt væk, og den hvide strævel i midten fjernes også. Kommes i en gryde sammen med æblebåde, vand og det meste af sukkeret der er blandet op med vanilien. Koges til æblerne er møre. Det er lidt forskelligt hvor lang tid det tager, alt efter hvilken æble sort det er.
Det sidste af sukkeret blandes med melatin og gives et opkog. Hældes på glas.


Eftertanker: Det smager bare rigtig godt, frisk syrligt med sødme. Man kan sagtens komme lidt mere sukker i, hvis man vil have det mere sødt. Det kan også variere alt efter hvilke æbler man bruger. Her har jeg brugt et syrligt spise æble. Prøv lige at komme em skefuld af marmeladen i Tykmælken, det smager himmelsk.

mandag den 29. oktober 2012

Farsfad med løg og æble

Jeg er mere til farsbrød end frikadeller. Det der med at stå og stege frikadeller som skal passes, nej så hellere ind i ovnen, så kan det passe sig selv. Lige nu har vi æblesæson, så kommer en gammel kending på bordet:
Til 4 personer
500 g flæskefars
1 æg
2 dl vand
1 dl mel
salt og frisk kværnet peber
2 løg
2 æbler
bacon
Farsen røres til en lind fars med æg, vand og mel. salt og peber i. Løg og æble hakkes. 1/3 af farsen fordeles i skål eller lille brødform. ½ af løg og æble henover. Igen et lag fars og løg og æble. Der sluttes med et lag fars og bacon fordeles over. Sættes i ovnen i 200 gr i 45-50 min.



Eftertanker: Det smager af nostalgi og barndom, for det var en ret min Mor lavede. Dengang kunne jeg også rigtig godt lide det, og de 2 unge mennesker ved bordet idag synes også godt om det, så retten er tidløs.