onsdag den 13. februar 2013

Lakse terrin, varm eller kold

Har flere gange kigget en opskrift ud på Lakseterrin, men har først nu fået afprøvet den. Den er nok egentlig beregnet til at spise kold, men vi fik den til aftensmad sammen med salat og flutes, og der blev ikke noget tilbage til at smage den koldt i morgen.
3-4 personer:
750 g kartofler
350 g laks, rå, røget, garvet eller røget
½-1 løg, hakket eller i tynde skiver
dild, tørret eller frisk
Æggestand:
2 æg
2 dl mælk
1 dl madlavningsfløde
salt og frisk kværnet peber
Kog kartoflerne næsten møre, og lad dem køle af. Jeg foretrækker at koge med pil på, også pille og snitte, når de er kolde.
I en sandkage form lægges lagvis skiftevis: kartofler, løg, dild og laks. Begynd og slut med et lag kartofler.
Pisk æg sammen med mælk og fløde og salt og peber og hæld det over formen. Sæt den i køleskabet 1-2 timer, så æggestanden kan trænge ind.
Sættes i ovnen i 30-40 min til æggestanden er stivnet.


Eftertanker: Havde egentlig planlagt at komme spinat i for at give lidt mere smag, men var udgået for spinat. Smagen var der i alt fald ikke noget i vejen med, for det smagte skønt, og af mere end jeg havde forestillet mig. Jeg havde nok mast det lidt for meget sammen, for æggestanden lå mest i siderne, og ikke trukket ind i midten.Ville helt sikkert være et hit koldt til et godt frokost bord.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar