Har nogle hvidtøl, der står fra Jul, og en nem måde at få brugt en Hvidtøl er hurtig at sammen bikse en dej til ølkage. Det kan ikke betale sig at tage røremaskinen ud af skabet, for der skal ikke røres meget for at dejen er fin jævn.
1 hvidtøl
450 g hvedemel
1 tsk nelliker
2 tsk kanel
1 tsk ingefær
1 tsk natron
250 g brun farin
De tørre ingredienser røres sammen og blandes derefter sammen med øllet. En brødform smøres, hvis ikke det er en sliplet form. Dejen hældes i og bages ved 180 gr i ca 1 time og 15 min. Afkøles lidt og skæres i skiver, der smøres med smør.
Eftertanker: Suveræn til aften theen. Jeg har endnu ikke prøvet at udskifte noget af melet med lidt groft mel. Måske speltmel, det kan kun forbedre smagen. Det må prøves næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar