Rødbedebøffer, ca 9 stk:
4 mindre rødbeder, 350-400 g skrældet vægt
1 løg
3 æg
1 dl havregryn
salt og peber
olie til stegning
Rødbeder og løg rives groft, en god ting at have en foodprocessor, for ikke at få rød saft på tøjet m.m.
Røres med æg og havregryn og krydderier. Formes til flade bøffer med en ske, og steges i olie på panden.
Serveres med creme fraiche, rørt med purløg og persille, salt og peber.
Squash-tomat fad
1 stor squash i grove tern3-4 store tomater i både
1 løg, hakket
frisk basillikum og oregano, evt tørret
olie
salt og peber
Det hele blandes i et stort ildfast fad og sættes i ovnen 30-45 min, alt efter hvor store squash ternene er, og hvor rustik man vil have dem. Jeg kan godt lide at de stadig har lidt bid.
Eftertanker: Rødbedebøfferne blev godkendt af både Studenten og Tømeren, de smager også rigtig godt med krydderurte dressingen til. Vi fik også lidt madbrød til, og der var nok til 3 voksne. Jeg synes desuden det er en rar let mæthed sådan et måltid giver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar