En opskrift i et Super Best reklameblad vakte min interesse. Jeg har flere gange bagt det kendte grydebrød, som vi bl.a. kender fra Kvali mad. Det her skildte sig ud på flere måder. De blendede kerner, mere gær, en mere fast dej, og brødet skal ikke i en gryde, der er forvarmet, og låget skal ikke af under bagningen. De blendede græskar kerner var en succes, da jeg bagte rabarber kringlen, i det det giver en god smag.
1 grydebrød:
25 g gær
6 dl koldt vand
100 g græskar kerner
100 g solsikke kerner
275 g durum hvedemel
ca 375 g hvedemel
1 spsk salt
smør til gryden
krydderurter
Kernerne blendes, ikke så meget at de bliver som mel. Gæren opløses i vandet, og kerner, mel og salt blandes i. Stilles koldt til næste dag. Dejen æltes igennem på meldrysset bord. Gryden smøres med smør, og drysses med 1/4 af de hakkede krydderurter, Jeg brugte citronmelisse, timian og oregano. Brødet lægges i gryden, og resten af krydderurterne fordeles over brødet. Låges lægges på gryden. Bages i 30-35 min ved 250 gr.
Eftertanker: Brødet havde en fin lysegrøn farve, og kernerne gav en fin smag. Brødet havde bare ikke den skorpe, som man kender fra gryde brødet. Det er selvfølgelig fordi låget ikke kom af under bagningen, men jeg turde ikke tage det af, da jeg var bange for at brænde krydderurterne. Jeg synes nu ikke krydderurterne gav meget smag, de havde været bedre i brødet. Næste gang, vil jeg enten undlade krydderurterne, eller putte dem i brødet, også give brødet noget tid uden låg. Måske også putte dejen i en varm gryde. I så fald skal man heller ikke smøre gryden.
Det vi ikke spiste mens brødet var frisk, blev selvfølgelig gemt i en pose. Da det blev pakket op igen, duftede det fantastisk af krydderurter, specielt citronmelisse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar