I køleskabet var der en del rester, bl.a fra weekenden, hvor vi havde gæster til gril. Vi fik som forret grønne asparges omviklet med serano skinke, penslet med olie og stegt på grillen. Derefter fik vi en oksebov også tilberedt på grillen. Fra dette måltid var der en lille rest oksebov tilbage + 10 asparges og ½ pakke serano skinke der ikke var brugt. Desuden var der en lille rest kartoffel salat fra i går. I fryseren lå der for engang skyld en færdig butterdej. Tilsammen blev det et fint lille måltid for 3 voksne, da jeg lavede en tærte og serverede kød og kartoffel salat ved siden af.
Tærte:
1 rulle butterdej leight
10 grønne asparges
½ pakke serano skinke
3 æg
2 dl creme fraiche
100 g reven ost
salt og peber
Butterdejen rulles ud i et smurt tærtefad og forbages 8-10 min ved 200 gr. Da jeg nu kun havde ½ pakke serano skinke, delte jeg skiverne i halve. Aspargesne skylles og knækkes over i bunden, så det trædede smides væk. Skinken blev rullet om hver asparges, og de lægges på den forbagte bund. Æg og creme fraiche og ost med krydderier piskes sammen, og hældes over. Bages i ovnen ved 200 gr i ca. ½ time til tærten er fin gylden, og æggemassen helt stivnet.
Eftertanker: Aspargesne er rigtig gode, og tilpas både møre og spøde på denne måde. Den salte skinke klæder også aspargesne rigtig godt. En nem tærte, selvfølgelig også pga den færdige dej. Hvis man selv laver dejen, kan jeg anbefale den med bagepulver jeg normalt bruger bl.a. i min Tærte med kartofler og spinat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar