Tilbehør til 2 personer:
2 korte agurker, skole eller sylte agurker
lidt reven ost
lidt hamburgerryg i meget små tern, alternativ skinke eller bacon
2 forårsløg, hakkede
1 hvidløg, hakket
lidt blå ost (danablue)
lidt krydderurter, jeg brugte rosmarin og oregano
Agurkerne deles på langs og kernerne fjernes med stor theske. Den revne ost, hamburgerryg, forårsløg, hvidløg og krydderurter blandes og kommes i agurkerne. Den blå ost lægges i små klatter ovenpå.. Sættes i ovnen i 12-15 min ved 200 gr. Agurken skal stadig være sprød, og osten skal være smeltet.
Eftertanker: Det var slet ikke så dumt, og ikke sidste gang jeg har lavet denne ret, hvor den blå ost virkelig gør underværker. Jeg kom til at tage lidt for meget reven ost op af fryseren, så jeg delte en stor tomat på midten og fordelte resten af osten på de 2 halvdelen, og ind i ovnen ved siden af agurken. Det passede fint sammen, desuden fik vi en rest kold hamburgerryg fra igår og grydebrød til. Lækkert, lækkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar