Osso buco er bare så nem at lave, og er utrolig velsmagende, men det kræver, at man går i gang i god tid inden man skal spise, for gryden skal koge 2½-3 timer, men passer fuldstændig sig selv.
Til 3-4 personer:
4 stk osso buco ca 1100 g
4-6 gulerødder efter størelse
2 mellem store løg
margarine
1 dåse hakkede tomater
2 dl boullion
1½ dl hvidvin, kan erstates af mere boullion
evt 2 lauerbær blade
timian
salt og peber
maizena
Der klippes eller skæres i kanten af kødet flere steder, så kødet ikke krøller under stegningen. Kødet brunes godt på begge sider.
Løgene hakkes, og kommes i gryden og brunes med til de er blanke.
Gulerødderne skrældes og skæres på tværs i 1 cm stykker, og kommes i gryden sammen med tomater og væde og krydderier.
Skal nu simre svagt i mindst 2½ time til benene falder af kødet, og kødet er så mørt at det kan tygges med øjenbrynene. Benene og evt sener tages op, og sovsen jævnes med maizena oprørt i vand. Der kan evt suppleres med lidt mere vand, hvis der er for lidt sovs.
Eftertanker: Som sagt den mest nemme og velsmagende gryderet der findes. Fodboldentusiasten der meget sjældent kommentere maden, kiggende op fra tallerknen og sagde: "hvad er det, det smager bare hammergodt" Jeg laver kartoffelmos og salat til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar