Et lille protein index:
Æggeblomme: 16 %
Havregryn: 13 %
Alm. hvedemel: ca 10 %
Proteinhvedemel: 12 %
Fuldkornsspelt: 13,5 %
(kan variere indenfor de forskellige mærker)
Har i øjeblikket bogen "Bagning med Spelt" af Frida Sophia Bödvarsdottir. Hun bruger forholdsvis mere gær til spelt bagningen.
Opskrift på protein boller:
100 g gær
½ L vand
2 dl solsikkekerner
1 spsk sukker
1 tsk salt
10 æggeblommer
150 g havregryn
500 g fuldkornsspelt
ca 400 g hvedemel (proteinhvedemel)
Gær og sukker oplæses i fingerlunkent vand sammen med solsikkekerner. Når man bruger røremaskine, er kernerne med til mekanisk at opløse gæren. Æggeblommer, havregryn, salt og speltmel blandes i. Tilsidst hvedemelet lidt efter lidt. Det kan nok variere noget hvor meget dejen kan tage, alt efter hvor store æggene har været. Dejen skal stadig være lidt klistret.
Hæver lunt ca 1 time, slåes ned og formes til boller. Jeg lavede 22 boller. Hæver igen ca 40 min, og bager ca 22 min ved 200 gr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar