onsdag den 22. maj 2013

Kartoffelbrøds pizza

I køleskabet lå der en rest kogte kartofler, og en rest farsfyld som havde været inde i kalkunen, da den blev stegt på grillen, for et par dage siden. Så stødte jeg tilfældigt på "Knøvl´s mad" som havde en opskrift på pizzabund lavet af kogte kartofler. Så var det jo oplagt at afprøve den, og bruge farsen som fyld i pizzaen.

Kartoffelbrødspizza bund, min variation:
350 g kogte kartofler
ca 100 g hakkede løg
2 hvidløg
2 stilke bladselleri, skåret i tynde skiver
1 æg
125 g grahamsmel
50 g hvedemel
1 tsk salt
Kartoflerne, de hakkede løg, hvidløg og bladselleri kom jeg i foodprocessoren, og kørte til det blev jævn og findelt. Ægget i, køre igen. Derefter over i en skål, for at få melet + salt æltet i. Dejen deles i 4 portioner, som trykkes ud til 4 små runde flade bunde. De kan lige være på en bageplade. Forbages ca 10 min. ved 200 gr.

Til fyldet brugte jeg
tomater i tynde skiver
snack peber i meget små tern
en stegt fars rest, ellers kan jo bruges frikadeller eller skinke eller hvad man nu har
revet ost
frisk oregano
De små pizzaer med fyldet på, skal bage færdige ca 15 min. ved 200 gr.

Eftertanker: Bundene var ikke sprøde, som en pizza bund. Ved ikke om de bliver det, hvis de forbages lidt længere. Men de smagte bare rigtig godt, overraskende godt, og var meget mættende. Vi fik en god salat til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar